Status

I morgen skal jeg deltage i fantastisk koncert på Operaen på Christiania. Min rigtig gode israelske ven er kapelmester i det ene band ~ Same Vibration, der spiller world music med viis livsanskuende og samfundskritisk lyrik. Een af teksterne skrev han efter en Ayahuascha ceremoni ved Titicaca søen i Andes-bjergene. Jeg kender ingen anden, der sammenkobler bevidst, praktisk spirituel lyrik med rock og verdensmusik på denne måde. Det er SÅ powerfuldt og glædesfuldt, jeg elsker deres koncerter, elsker at danse dertil. Energien er så høj, lyset stråler så fint. Det andet band er Trypical Cumbia, og rummer flere af de samme musikere. Det er latin inspireret musik med fuld knald på. De startede op sammen i det musikalske kollektiv i...

Tegn på helbredelse

Vi er gået ind i fuldmånedøgnet. Det er een fuldmåne siden jeg brød sammen og blev indlagt. Det har været en rig og forvandlende cykel på utroligt dybe niveauer. Sammenbruddet blev en velsignelse, en gave, det åbnede muligheden for dybdebearbejde af traumestof, af mønstre, og frembragte den vilje og dedikation, der oprigtigt var behøvet. Sammenbruddet blev mit livs største wake up call og et point of no return. Der var ikke længere på den vej jeg gik. Det var der virkelig ikke. Og jeg faldt lige lukt i afgrunden, fordi jeg blev ved at gå. Jeg er lettet, fordi alt dette bevirker, at jeg ikke længere behøver at lege rambum med mig selv, og vælte solide mure med mit eget...

Selverkendelser

Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, drømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige. Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden. ~ Paulus’ 1. brev til korintherne, kapitel 13 Stille søndag morgen. Roen og mildheden bølger i æteren, som fin silke i vinden. Mit åndedrag fylder hele verden. Netop nu føles mit liv trygt, forudsigeligt, som en varm vugge...

Mor er den værste i verden

I går er en dag, der i særlig grad, ligesom dagene, hvor mine børn kom til verden, og dagen jeg havde mit sammenbrud, er dage af en helt særlig karakter. I går fik jeg en brik, jeg faktisk ikke rigtig har kunnet leve uden før, men som har været ude af syne, og således medvirket, at jeg ligesom har kun har overlevet, levet som en skrue der kørte skævt i et gevind… Jeg var til familieopstilling i går hos Vera Rahbek og Uffe Jonas. Det er dybt besynderligt, hvor effektiv dén metode er. Rationelt set undres jeg stadig. Men jeg falder også bare ind i accepten og tilliden af at det simpelthen virker. Det kunne jeg se og mærke i...

Aldrig igen

‘You own everything that happened to you. Tell your stories. If people wanted you to write warmly about them, they should’ve behaved better’ ~ Anne Lamott Jeg er vågnet kl 4, med en indre stemme, der determineret fortalte mig, at jeg skal skrive dette indlæg. Jeg er normalt aldrig vågen på denne måde midt om natten. Jeg er ikke fuld, ikke i affekt, ikke i drama. Jeg er meget eftertænksom. Jeg har ligget vågen længe, og reflekteret og mediteret over, om det nu også er det rigtige, om det er ‘klogt’. Der er ingen vej udenom. Jeg skal skrive dette. Vi ved jo alle, at en del af det jeg deler her på min blog og på facebook, er kontroversielt....