Selvkærlighed & entusiasme ala Louise Hay

#Metoo

me-too

Jeg har masser af #Metoo historier i rygsækken, og det er bestemt ikke noget at være stolt over, for mange af dem kunne være undgået, hvis jeg blot havde været mere tro mod mig selv, stærkere i mit egetfundament, og ikke været forpint af en livslang dårlig selvfølelse…

I forbindelse med #Metoo hashtaggets hastige udbredelse på de sociale medier, skrev jeg denne ‘lille’ #Metoo historie, som bidrag. Til den og i den er mange lag og aspekter af krænkelser:

Jeg levede i et forhold med en sexafhængig. Han kunne blive splitterrasende over afvisning, og kalde mig lede eder, såsom kønsløs, nedgøre mig med sammenligning med andre kvinder, der skulle være meget mere ‘kvindelige’, ‘villige’, ‘sexede’ end jeg. Han havde diverse ‘sidespring’ i skjul, som jeg via dedektiv-agtige metoder måtte erfare. Mens han påstod, at hans ‘clairvoyante evner’ viste ham, at JEG var ham utro – hvilket jeg aldrig var. Han påstod flere gange at udflåd i mine snavsede trusser var sædrester, han påstod jeg var prostitueret i smug(det bortførte han vores da 1 årige for i 13 dage), han tog i skjul DNA test på vores 2 fælles børn, han flippede totalt ud og smadrede engang min sofa, da jeg klædte mig pænt på, for at tage på selvudviklingskursus om søndagen, idet han mente jeg kun tog afsted for at lægge an på mænd… Han snagede i min telefon, mail, facebook. Han accepterede ikke jeg havde mandlige venner. Han var jaloux over jeg talte i telefon med mine veninder. Han infiltrerede mit netværk. Det skete flere gange, at jeg ‘kom til’ at afvise hans seksuelle tilnærmelser I SØVNE om natten. Dette kunne medføre et raseri af en anden verden, manden for op som trold af en æske, tænde lys, pakkede i hast ejendele og skred under diverse eder og forbandelser. Jeg lærte at lukke af, og lade ham have sex i mig, få det overstået. Det var et helvede, at leve med ham. Jeg mistede mig selv, jeg mistede alt, i det forhold, og jeg vil til evig tid have mén fra de rædselsfulde år…

#Metoo ‘kampagnen’ har haft en ganske imponerende effekt, og viser tydeligt tidens forløsende ånd. De skamfulde historier fra mørket skal ikke længere være skjulte, og syndere skal eksponeres. Det bringer mig en helt vidunderlig optimisme, at vi er nået så lang i evolutionen, at vi er blevet mere i stand til kollektivt at kaste lys over skyggen…

380

#Metoo kampagnen blev i denne omgang startet af amerikaneren Alyssa Milano, men dens fundament startede allerede for 10 år siden, hvor aktivisten Tarana Burke lagde grundstenene. Hun fortæller til CNN, at det for hende ikke handlede om at skabe en viral kampagne, men om at skabe en bevægelse, som havde sit udspring i de ‘dybeste, mørkeste afkroge af hendes sjæl’. Læs artiklen på CNN om hendes historie og oprindelsen af #Metoo bevægelsen her

 

oct17-metoo-fb-image

 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvkærlighed & entusiasme ala Louise Hay