#Metoo

Hjemmebagte fingre, pinataslag, sæbebobler, fuldmåne og højt humør

Så fik vi afholdt en Børnehalloween fest i går, med gæster fra både min 7 årige Lilas- og min 9 årige Benjamins klasse på Steinerskolen.

Jeg kokkererede hele dagen. ‘Marengsspøgelser’, der var velsmagende, men til dels mislykkede, idet de var super klistrede, selvom de fik dobbelt så lang tid, som opskriften foreskrev. ‘Afhuggede fingre’ -vanillesmåkager med hindbærmarmelade, og mandler som negle. Muffins med glasur og chokoladeknapper, som ‘monsterøjne’. ‘Mumificerede pølsehorn’. Og så lavede jeg ‘ormegryde’ af kødsauce og spaghetti. En skål med ærter og majs, som ‘bussemænd og tænder’. ‘Heksekoste’ af saltstænger med ost for enden, fastbundet med purløg. Jordbærsaft som ‘blod’. Og ‘heksebryg’ af klar sodavand iblandet blå drinkfarve og en klat piskede æggehvider på toppen. En menu med stor succes, der vakte begejstring.

Stemningen var høj og varm. I gårdhaven havde vi en sæbeboblemaskine, der væltede sæbebobler ud i et bjerg, så det lignede en slags slimede æg. Drengebørnene rullede sig i det. Boys will be boys. Jeg havde indkøbt en pinata på min søns foranledning. På onlinebutikken Festtema, kunne man få sådanne i Halloweentema. Der købte jeg også en stav og en maske, så der var slagning som blindebuk. Pinataen fyldte jeg med slik og små stykker halloweeninspireret legetøj. Det var sjovt og herligt at udføre, men ærligt – den røg alt for let ned. End ikke alle 8 børn nåede at slå, før den var nede… Vi hægtede den på igen, for at alle kunne prøve at give den et dask med blindfold, men det var jo ligesom sket…

Jeg klædte mig som heks, og er begejstret for min nye heksekost og dødningehoved halskæde. Børnene var søde og glade. Og en far kom med en flaske italiensk rødvin og et glas lokal honning fra Lotusvej, da han afhentede sit barn. Den gestus blev jeg sgu oprigtigt rørt over!

I morges var det fuldmåne og baby var urolig i nat. I dag er kroppen jeg bor i træt, langmodig og har brug for regenerering. Så det er hvad der sker… Vi skulle have været til arbejdslørdag på skolen, men sønnike var sløj, så dagen er hjemme.

20171103_194642

20171103_205049 20171103_171043 20171103_171017 20171103_181023 20171103_193204 20171103_175906 20171103_174841_hdr 20171103_173853 20171103_173752 20171103_172637 20171103_171153 20171103_171109 20171103_171134 20171103_171032 20171103_145741 20171103_145746 20171103_134431

20171103_17125320171103_17475120171103_173000

Gem

Tak fordi du læste med! Jeg elsker interaktion, og bliver glad hvis du smide en kommentar herunder... Lyskys, Olympia
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Metoo