Barselslovgivningens udvikling i Danmark fra 1901-

Så’ det juletid

Startede december med at vågne i nat med knaldhovedpine og kvalme, og har hovedparten af dagen følt mig forgiftet og jammerligt til mode. Har indtaget rigelige mængder curcumin(gurkemeje, som er smertestillende)Har lykkeligvis kunnet hvile en del, og sove, mens min kæreste tog sig af baby Lotus… Og ud på eftermiddagen lettede tungheden lykkeligvis. Det værste ved at være syg, er at være mor. Som mor er man et så godt som uundværligt tandhjul i dagligdagen…

Der har været og er travlhed her ved indgangen af julemåneden. Nissen Dixie flyttede ind i går aftes – med nissedør i væggen og julebrev til børnene, kæmpe julesokker fyldt med nissegaver hængt op, vi er startet med juleoppyntningen i huset, og har fået skabt smukke juledekorationer her op under aften. Vi har lavet nisselandskab, hængt gran og julehilsen på hoveddøren. Vi har hørt julemusik, børnene har spist brunkager og Lila har skrevet flere breve til nissen, samt bygget et duplo hus til den, og vi har set både Snefald og Tinkas juleeventyr her til aften, med fredagsslikken…

Børnene har både pakkekalender med små gaver, lego kalender(min store datter en make up kalender), chokoladekalender, – nu også Ramasjang kalender til de mellemste, som faderen kom og afleverede her til aften, idet børnene kun er hos ham hver anden weekend.

Jeg har for første gang i umindelige tider fået en julekalender, den har min kæreste givet mig, og jeg har nu glæden af den lækreste chokolade lakrids hver dag indtil juleaften. Jeg har givet ham en pakkekalender. Det er i den grad blevet jul herhjemme, med et trylleslag…

Jeg har skullet kreere uldengle til dekoration af juletræ til julebasar på børnenes Steiner skole i morgen. På Steiner skolerne er der et væsentligt forældreansvar/forældreopgaver. I den forbindelse skal jeg i morgen have 2 vagter i henholdsvis æbleskivebod indenfor og risengrødbod udenfor, hvor tjansen også består af at passe bålet. Vi får også tildelt nogle forberedende opgaver, i 1. klasse skulle jeg medbringe 2 bundter gran, og har af fri vilje kreeret 20 uldengle til oppyntningen, i 2. klasse skal jeg møde op med 10 liter! varm risengrød i morgen tidligt… Jeg har valgt at tage den nemme løsning, jeg kan simpelthen ikke overskue, at skulle stå og røre en sådan mængde, med baby, julestress og sløjhed. Så selv om jeg sværger til hjemmelavet mad fra bunden og økologi i alle indkøb, så må jeg erkende, at der er tidspunkter, hvor jeg går på kompromis, og hopper over hvor gærdet er lavest… Således har jeg købt 10 pøller risengrød a 1000 gram, og varmer disse i en stor gryde i morgen tidligt, før basaren.

Julen er sød i år. Der er så langt bedre forhold og omstændigheder end længe. Jeg mærker julestemningen pible sagte frem i mit æsen, som en lille kilde, der vil vokse sig større, til en brusende elv…

Glædelig 1. december!

Hver dag 1.-24.12. udlodder jeg en lille gave her på bloggen. Du kan være heldig at vinde dem, ved at følge bloggen og skrive en kommentar til den gave du gerne vil have. Så vil jeg udvælge eller trække lod og sende pakken til modtageren.

skaermbillede-2017-12-01-kl-21-45-14

skaermbillede-2017-12-01-kl-21-49-47

skaermbillede-2017-12-01-kl-21-49-31skaermbillede-2017-12-01-kl-21-49-14skaermbillede-2017-12-01-kl-21-49-00skaermbillede-2017-12-01-kl-21-48-04skaermbillede-2017-12-01-kl-21-46-16skaermbillede-2017-12-01-kl-21-48-43skaermbillede-2017-12-01-kl-21-46-42skaermbillede-2017-12-01-kl-21-46-30skaermbillede-2017-12-01-kl-21-48-17skaermbillede-2017-12-01-kl-21-48-30skaermbillede-2017-12-01-kl-21-46-01skaermbillede-2017-12-01-kl-21-47-50skaermbillede-2017-12-01-kl-21-47-28skaermbillede-2017-12-01-kl-21-47-39skaermbillede-2017-12-01-kl-21-45-45skaermbillede-2017-12-01-kl-21-47-17skaermbillede-2017-12-01-kl-21-47-07skaermbillede-2017-12-01-kl-21-46-55skaermbillede-2017-12-01-kl-21-50-14

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barselslovgivningens udvikling i Danmark fra 1901-