Så' det juletid

Smukke Superfuldmåne

Natten er så smuk under superfuldmånens stråler. Har betrådt min isnede plæne med bare tæer, og strakt armene mod månen i lykkes suk. Nyelsket, varm og blød. Af kærlighed og julestemning. December blev skudt i fuld gang med børne-julearrangmenter både lørdag og søndag. Har helt ro på den her jul, og nyder denne månes sagte, smukke stemning…

Lidt faktuelt:

Søndag aften og nat har du mulighed for at opleve fænomenet supermåne.

Søndag kan du opleve fænomenet supermåne, hvor Månen står større og klarere på himlen end normalt.

Supermåne er, når vi har fuldmåne samtidig med, at Jorden og Månen er tættere på hinanden end på noget andet tidspunkt i 2017.

Med den ekstra energiske måne er søndag aften og nat perfekt til en tur i naturen uden kunstigt lys. Her kan du blandt andet opleve det usædvanlige, at du kan se din egen måneskygge, fordi den større måne også er op til 25% mere lysstærk, end vi er vant til.

Månen stod op omkring 16.20. Den går første ned igen mandag morgen kort efter solopgang. Dermed er den på himlen hele natten.

skaermbillede-2017-12-04-kl-00-26-43

Ægte og psykologisk supermåne

Når nogle fuldmåner er større end andre, skyldes det, at Månens bane om Jorden udgør en ellipse. Derfor veksler afstanden mellem de to kloder fra ca. 356.600 kilometer, når de er nærmest hinanden, til omkring 406.000 kilometer, når de er fjernest fra hinanden.

Ved Supermånen søndag er afstanden helt nede i den lave ende, nemlig ca. 358.000 kilometer.

Selv om forskellen mellem supermåne og mere almindelige fuldmåner absolut er synlig både i størrelse og lysstyrke, så er der et andet – formentlig psykologisk – fænomen, som spiller stærkt ind.

Næsten alle kan nikke genkendende til, at Månen ser ekstra stor ud, lige når den står op, eller når den går ned. Præcis hvorfor vi opfatter det sådan, er endnu uforklaret, men den populære fremstilling om, at det er atmosfærens brydning af månelyset, der har en forstørrende effekt, har ikke noget på sig. Brydningen kan påvirke farven, så Månen virker mere rødlig, men størrelsen er uforandret. Det kan du eftervise for dig selv og andre ved at se på Månen gennem et rør af papir, der præcis omkranser den lige efter, den er stået op. Taper du røret sammen med klisterbånd og kigger på Månen igen, når den er nået højere op på himlen, har den fortsat nøjagtig sammen dimensioner.

Det mest sandsynlige forklaring på den ‘falskt’ forstørrede måne ved opgang og nedgang har i stedet at gøre med silhuetter af træer og bygningen tæt på Månen, når den står nær horisonten. I teorien får det os til mentalt at justere, hvor stor, vi synes, den ser ud, fordi vi har noget at sætte den i forhold til. En lidt akrobatisk måde at teste, om du spiller dig selv det mentalt puds, er at vende Månen og horisonten på hovedet ved f.eks. at kigge gennem dine egne ben (støt dig til noget eller få nogen til at støtte dig). På den måde bryder du den psykologisk zoomfunktion – måske.

Kilde: DMI

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så' det juletid