Hinsides feminisme

Stakåndet interview til Format

Jeg er ikke optimal til video interviews, det må jeg sande. Jeg bliver konfus, stakåndet og føler mig usammenhængende og glemsom.

skaermbillede-2017-12-06-kl-22-23-54

Men i dag var jeg i studiet for at lave optagelser til magasinet Format(nyt medie fra JP/Politikens hus) i forhold til #metoo bevægelsen. Det kommer til at blive vist på Formats online medier, så det bliver klippet til korte videoer, hvor forskellige kvinder fortæller om deres oplevelser. Via hashtagget #metoo havde de fundet frem til min blog her, fordi de vil lave en lille film, der sætter fokus på seksuel forulempelse/krænkelse. Med filmen håber de så at kunne være med til at skabe en åben debat og ultimativt en holdningsændring.

skaermbillede-2017-12-06-kl-22-23-17

På sin vis har jeg virkelig ikke brug for at jokke mere rundt i fortiden, men på den anden side, er den fortid en væsentlig del af det jeg er blevet til. Og den fortid har bevirket at mange år af mit – og mine børns – liv har været meget tung og rædselsfuld. Nu er jeg ved at have landet en ny virkelighed, et nyt, godt, trygt og konstruktivt liv, og livets brikker er ved at have fundet en ny og bedre plads igen, efter års mareridt. Og så vil jeg have lov til at foretage de handlinger, der skal til, for at få healet fortiden tilstrækkeligt. For jeg slæber den fortid med mig i større eller mindre grad, og den tynger visse egne af mit sind. Den har givet mig grader af angst og jeg har været dybt tynget af skam, over at kunne miste mig selv og alt så massivt. Hvis jeg ikke vrister mig løs af denne angst og skam, så kommer jeg aldrig helt for alvor videre med dette store fine liv. Derfor sagde jeg ja til at være med, ligesom jeg med min medvirken håber at jeg kan inspirere andre kvinder i lignende situationer, til at finde modet og styrken til at komme fri af abnorme og ødelæggende forhold…

Nu kan jeg blot vente på at Format får redigeret deres lille film, og håbe på, at min intention og budskab når gennem min lampefeber…

Her er min blog, fra da jeg netop var blevet udskrevet efter en uges indlæggelse på lukket psykiatrisk afdeling, med ‘belastningsreaktion’ i sommeren 2013.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hinsides feminisme