Lucia dag - historie og tradition

Jule-stjerneskud fra meteorregnen Geminiderne

Den seneste uges tid har nætterne være fulde af stjerneskud fra meteorsværmen Geminiderne, og den topper i nat, natten mellem den 13. og 14. december

skaermbillede-2017-12-13-kl-15-23-10

Stjerneskudssværmen Geminiderne er aktiv i perioden 4.-16. december, og fra den 12.-15. er der ekstra store chancer for at se stjerneskud.  Størst aktivitet forventes natten mellem den 13. og 14. december.

Geminiderne ser ud til at udspringe fra et punkt i stjernebilledet Tvillingerne (Gemini) tæt på de to klare stjerner Castor og Pollux. Stjerneskuddene kan dog ses på hele himlen. Tvillingerne står op mod nordøst efter solnedgang og står højst på himlen omkring midnat. Tvillingerne står tæt på stjernebilledet Orion, som kan kendes på de tre karakteristiske bæltestjerner

Find et mørkt sted

De bedste betingelser for at se stjerneskud findes ude på landet – fjernt fra byens lysforurening. Jo mørkere himlen er, desto flere lyssvage stjerneskud kan du se. Og det er dem, der er flest af. Befinder du dig i eller nær en by, er det bedst at finde et sted, hvor du ikke bliver blændet af gadelygter eller anden belysning.

Ved maksimum forventes Geminiderne at levere op til 120 stjerneskud pr. time. Dette tal er dog en idealiseret værdi, der kun gælder for helt optimale betingelser.  Det vil desuden ikke være alle stjerneskud, som man kan se med det blotte øje.

skaermbillede-2017-12-13-kl-15-23-56

Brudstykker af Phaethon

De fleste af årets markante meteorsværme opstår, når Jorden i sin bane om Solen flyver gennem skyer af støvpartikler efterladt af kometer eller asteroider. De partikler, der giver anledning til Geminiderne, stammer fra asteroiden Phaethon, hvis bane både krydser Mars, Jorden, Venus og Merkurs baner.

Pathethon er ca. 5 km i diameter og nogle forskere mener, at den er et brudstykke af asteroiden Pallas, og at Geminidesværmen er stumper fra dengang Phaethon brød væk fra Pallas. Men beregninger har vist, at det materiale, der skaber Geminiderne, snarere er blevet slynget væk fra Phaethon, mens den befandt sig tæt på Solen.

skaermbillede-2017-12-13-kl-15-22-48

Observationsbetingelser

Geminiderne bliver af mange anset for at være den største meteorsværm med op til 120 stjerneskud i timen. Der er også forholdsvis gunstige betingelser i forhold til Månens forstyrrende lys. Det er nemlig nymåne den 18. december.

Observationstips

  • Kom ud af byen og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.
  • Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
  • Tjek vejrudsigten. Hvis der er overskyet er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen. Tjek sol- og månetider her
  • Kig op! Hvis du ligger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt, og dermed større chance for at se et stjerneskud.
  • Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at radiere fra et punkt i Tvillingerne.

skaermbillede-2017-12-13-kl-15-24-10

Kilde: Tycho Brahe planetariet

[wpsocialite]

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lucia dag - historie og tradition