Ottende hellige nats tankefrø

Glædelig yule/Vintersolhverv

skaermbillede-2017-12-21-kl-11-01-29

Så er det 21. december, årets korteste dag, de hedenskes højtid, som kristendommen huggede i hine tider, og gjorde til Jesus fødselsfest…

Pyt, vi fejrer det hele herhjemme. Børnene har sidste skoledag før juleferien og får fri kl 12(min store datter har det dog først i morgen på Vidar og min store søn havde det i går i Odense, Steinerskolerne kører ikke efter samme kalender).

Vi skal brænde bål i haven, og lave små offergaver/talismaner, hvor vi giver slip på – og tage afsked med det fra det forgangne år og fortiden, som ikke længere tjener os. Vi skal også lave rituelle manifestationer af det vi ønsker til det kommende år. Og vejret er jo fuldstændigt fantastisk, lige til at sprutte af glæde over!

Dagen hvor lyset vender tilbage

Vintersolhverv i 2017 er torsdag den 21. december (kl. 17.28).

Vintersolhverv er den dag, hvor antallet af timer med dagslys er årets mindste. Efter vintersolhverv bliver dagene længere – lyset vender tilbage.

Vis din glæde

Vintersolhverv er en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed. Solen når kun 10,5 grader over horisonten ved middagstid. Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige. Vis din glæde over dette skift til de længere dage, og fest med dine venner og bekendte – hold vintersolhvervsfester, mød hinanden på cafeer, restauranter og barer, tænd lys og glæd Jer som vore forgængere, vikingerne!

Vintersolhverv falder altid den 21. eller 22. december. Så er dagen knap 7 timer lang. Til modsætning er dagen godt 17 1/2 time lang ved sommersolhverv i Danmark. Det præcise tidspunkt afhænger af hvor man er – dagen er længere i Gedser (det sydlige Danmark) end i Skagen (det nordlige Danmark). Fortsætter du nordpå til Polarcirklen på 66 grader 33 minutter nord eller længere nordpå, vil der slet ikke været noget dagslys ved vintersolhverv, mens der er midnatssol ved sommersolhverv. Ved Vintersolhverv er Jorden tættest på Solen i sin omløbsbane, men den nordlige halvkugle vender væk fra Solen og det er derfor sommer på den sydlige halvkugle som vender mod Solen.

skaermbillede-2017-12-21-kl-11-07-31

Det er som om tiden står stille. Mørket. Kulden. Evigheden. Vinteren er her. Den har gravet sig ind i alle sprækker. I jordskorpen. I træets bark. I himlen over os, som er brudt i alle farver af grå. Det er nu. Vi står på den yderste rand af årets hjul. Vi er kommet til altings slutning. Og altings begyndelse.

Vintersolhvervet er blevet fejret så langt tilbage, at ingen kan tælle. For mere end 5000 år siden, blev der bygget kæmpemæssige storstengrave, bl.a. i Irland, hvis gang ind til graven lod solen oplyse gravkammerets indre på vintersolhvervsmorgen. Den gang som nu, var solhvervet en lysfest, hvor man fejrede lysets genkomst og glædede sig over det nye års komme.

Og det er det vi fejrer ved denne, årets sidste dag, set i naturens eget kalenderhjul. Solhjulet, der er kendt i så mange oprindelige traditioner – gengivet i det traditionelle nordamerikanske medicinhjul, men som i den grad også er synonymet for den gamle nordiske trosverden. De fire eger i hjulet. Hvert repræsenteret i en årstidsfest – solfesterne. Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn.

Vintersolhverv er lysets og solens fest. På denne årets allerkorteste dag fejrer vi solen. Solen som livgiver. Ligesom den er blevet fejret, så langt tilbage, som vores fælles erindring i form af billeder, helleristninger og myter kan fortælle os.

I det seneste 1000 år har vi her i norden fejret Kristi Fødsel i stedet, som Kirken i sin tid var så klog at lægge op ad nordlændingenes Yulefest – vintersolhverv. Men rundt omkring i Danmark er der efterhånden mange der er begyndt at fejre den gamle nordiske tradition. Det er tid at feste og fejre, til at drikke for godt år og fred i det nye. Til at hylde solen og dens lange vej tilbage til livet.

skaermbillede-2017-12-21-kl-10-56-28

Vintersolhverv – et digt af Thøger Larsen (1875–1928)

 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ottende hellige nats tankefrø