Kyndelmisse

Fernisering: Stadens Museum for Kunst

skaermbillede-2018-02-03-kl-14-10-50

Det er længe siden jeg har udstillet, men nu skal det være. Livet venter ikke på nogen. Derfor har jeg indleveret 3 stk gravide kvindetorsoer, som er støbt på min egen krop. Har altid mest tendens til at lave kunst, der vel nærmest kan kaldes ‘følelser i form’ – dette var også navnet på mit speciale på Seminariet for Kunst & håndværk, hvor mit afgangsprojekt blandt andet var en række tekstile lyssøjler, defineret ud af en analyse af de følelser, der figurerer i eventyret Den grimme ælling…

Karina Maria Nederby, som maler eventyrligt smukke ammebilleder – og som har malet Lotus – udstiller også – blandt andet netop billedet af Lotus. Såvel har jeg inspireret en anden veninde til at udstille for første gang! Jeg elsker bare, når vi mennesker fatter mod og tager os selv seriøst, jeg elsker når kvinder løfter hinanden og folder sig ud…

Jeg var forbi i går på Gallopperiet – Stadens Museum for Kunst, hvor jeg også før har udstillet, og det tegner flot! Der er meget og alsidigt kunst – denne udstilling er en ucensureret udstilling. Der er fernisering om under en time – kl 15-19, og jeg vil være der, og nyde stemningen. Udstillingen varer en måned, og jeg kan kun opfordre til at slå et smut forbi. Der er åbent på Gallopperiet tirsdag til søndag kl 13-19.

skaermbillede-2018-02-03-kl-14-10-05 skaermbillede-2018-02-03-kl-14-10-23

skaermbillede-2018-02-02-kl-21-57-13

Tak fordi du læste med! Jeg elsker interaktion, og bliver glad hvis du smide en kommentar herunder... Lyskys, Olympia
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyndelmisse