Ubådssagen: Etisk appel til medierne

Back on track

Længe har jeg været tavs her på bloggen, og ikke rigtig følt mig ansporet til at skrive. Livet har fyldt med dets glæder og sorger, og jeg har ikke haft lyst til at dele her.

Det blev en kort affære, at agere privat børnepasser. Jeg fik mig en slem skuffelse, med den allerførste familie jeg skrev kontrakt med. De pressede meget på, for at starte indkøring før tid, de bad om at bindingsperioden skulle nedsættes fra det i tillægskontrakten 6 måneders kriterie, til 3 måneder. Deres argumentation var, at de ventede på en vuggestueplads. Og jeg var venlig, føjelig og storsindet, for sådan er jeg, og jeg skulle jo i gang med projektet. Så familien startede indkøring før den dato vi havde skrevet som startdato og før vi havde holdt opstartsmøde med de kommunale myndigheder, som er et lovkrav. Og da så selve dagen, hvor kontrakten rent faktisk startede, oprandt, besluttede moderen sig for, at springe fra, efter de havde været her… Totalt antiklimaks og underligt. Deres argumentation var vag og sær. Efter dette fik jeg kendskab til en lang række dårlige erfaringer andre private børnepassere har haft, – med juridisk tovtrækkeri med familier der sprang fra, med familier, der meldte sig ud efter blot 2-3 måneder osv osv. Og jeg tabte simpelthen gejsten. Skulle jeg udsætte mig selv og min Lotus for den slags stress, og konstant ligge i indkøring af børn, som Lotus ville knytte sig til, der så brugte os som en banegård, til de fik vuggestueplads? Nej tak. Det var bestemt ikke den harmoni og hjemlig tryghed, jeg forestillede mig, da jeg traf valgtet om at passe børn i mit hjem, for at have økonomi til at have Lotus hjemme. Så trods jeg fik adskillelige henvendelser fra diverse familier, der var fyr og flamme for at få deres børn passet i min Steiner inspirerede ‘dagpleje’, så valgte jeg at lukke ned, før jeg kom igang.

Og kort efter fik jeg så tilbudt en vuggestueplads til Lotus, i en skøn, grøn integreret institution, som ligger 270 meter fra vores hjem. De har høns og en kæmpe have med gamle høje træer, hvor man kan ‘blive væk’ og gå på eventyr, vedkommende, rart personale, rytme, varme og tryghed. Så fra slutningen af maj, gik vi i gang med at indkøre hende dér. Det skete over en lang periode på 3-4 uger, så hun var indkørt, da mine øvrige børn gik på sommerferie, og nu kan jeg så småt få gang i min blogging, min webshop og min virksomhed igen, med nogle timers åndehul fra moderrollen dagligt… Ikke at det bliver til det store før skolernes sommerferie ender i august, men jeg arbejder på det.

Vi var en uge ved Sortehavet, i Bulgarien, i den første uge af sommerferien. Det var totalt skønt! Det vil jeg snart skrive nærmere om. Og så har vi fået kattekillinger dagen efter vi returnerede fra Bulgarien, der bor et pindsvin og en wienbjergsnegl i vores have som vi fodrer, jeg dyrker saftige grøntsager og blomster, og livet er alt i alt temmeligt smukt, lækkert og frodigt…

Tak fordi du læste med! Jeg elsker interaktion, og bliver glad hvis du smide en kommentar herunder... Lyskys, Olympia
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ubådssagen: Etisk appel til medierne