Flad mave på 1 minut

Farvel Steiner, Goddag til Den Frie Fakkel

Den Frie Fakkels vision

Så oprandt 1. skoledag efter 49 dages sommerferie… Undervejs i ferien blev jeg opmærksom på en fantastisk ny friskole som skulle åbne på Christianshavn. Den Frie Fakkel hedder den. Her er der blandt andet meditation og leg på skoleskemaet. Børnene skal først møde kl 9 hver dag, hvilket er fantastisk for blide morgener i en børnefamilie, og skolen er lektiefri. Der køres ikke klassisk fagundervisning, istedet implementeres fagene i projektundervisning. De klassiske 45 minutters lektioner eksisterer ej heller på denne skole, børnene må spise og holde pause, når de har brug for det. Der er dog også en times spisefrikvarter i den 6 timer lange skoledag. Skolen baserer på den nyeste hjerneforskning for styrkelse af hukommelse, indlæring og empati, og sigter mod at uddanne børn med højt selvværd, der også imødekommes på deres talent og passion. Der gives ingen karakterer, men istedet udtalelser, og der er ingen tests…
Jeg er helt solgt til dette koncept, og har således taget mine børn ud af Steinerskolen for at starte her 😍

Skolens lokaler, som tidligere har huset fritidshjem under Christianshavn skole, blev i sidste uge disset af kommunen, mht brandsikkerhed, så forældre har arbejdet på højtryk med nedrivning af skabe og paneler, og opsætning af gipsplader og branddøre. Og så håber vi på godkendelse på onsdag eftermiddag… Indtil da foregår skoletiden på naturværkstedet Kløvermarken, lige bag Christiania 🍀

Se videoen herunder, fra i morges, hvor skoleleder Sara Nilsson var i Go’morgen Danmark og fortælle om denne nye fantastiske skole:

Og hvorfor så dette pludselige skift, når jeg nu har sværget til Steiner som læresystem i så mange år?

Hidtil har Steiner i mine øjne, været det bedste alternativ til folkeskolen. Omend jeg på visse områder har oplevet en dogmatisk og lettere rigid tilgang til pædagogik og læring, har jeg hidtil ikke set et bedre alternativ, som jeg syntes kunne erstatte Steiner.

Jeg har oplevet flere Steiner skoler, pt går min store søn, der bor hos sin far på Fyn, på Odense skolen og min store datter på Vidar skolen i Gentofte. Og mine ‘tweens’ har gået på Steiner skolen på Amager. Netop dén skole har et dårligt rygte, og der har i hele dens levetid været vedvarende problematikker omkring at få tingene til at hænge sammen. Der er utrolig hyppig udskiftning af personale, både blandt lærere og i SFO personale. Der har gentagne gange været masseflugt fra skolen, – på et tidspunkt, før vores tid dér, gik en hel klasse ud i protest og skolen blev anmeldt til undervisningsministeriet. Sidste sommer var der større dramatik på mailkorrespondance gennem hele sommerferien, idet en række forældre og elever, var meget utilfredse med at en vikar de havde været meget glade for, ikke blev fastansat. Flere familier forsvandt i protest og andre blev simpelthen smidt ud af ledelsen. Jeg har også i visse tilfælde både hørt om og oplevet en meget abrupt udsmidning af elever og familier indeholdende især drengebørn, som havde lavet drengestreger.

Oveni det er netop denne skole, ud fra hvad jeg har undersøgt, den dyreste Steiner skole i landet, og det til trods, har de i flere tilfælde måttet ansætte og efteruddanne folkeskolelærere, fordi der simpelthen ikke har været søgning fra uddannede Steiner lærere. Eurytmi undervisning, som er en essentiel del af den Steinerske pædagogik, har været ikke eksisterende på skolen, mens vi har været tilknyttet, eftersom de ikke har kunnet finde en lærer. Skolens lokation er lige op af metrobanen på Amager, bygningerne er utroligt grimme og klodsede, og imødekommer ingenlunde Steiners antroposofiske foreskrifter for organisk arkitektur. Udearealet er stort set udelukkende asfalt. Og her op til min søns oprykning til 3. klasse har der ydermere ligget et krav om anskaffelse af en bratsch(strygeinstrument) til 6000 kroner, fordi strygeinstrument undervisning er et krav i 3. klasse. Det synes jeg var lidt urimeligt, når man i forvejen betaler kassen for at have elever på skolen og i SFOen. På Odense skolen kunne man da låne en violin, hvis man ikke lige kunne overskue at indkøbe strygeinstrument… Alt dette er naturligvis fra minus listen i mine overvejelser, jeg synes overordnet STADIG at Steiners system er langt at foretrække, hvis man står mellem valget mellem dét og folkeskolen. Og så er der jo stor forskel på Steiner skolerne…

Jeg har undersøgt andre friskoler, og har dog ikke fundet et bedre alternativ. Ikke før jeg ’tilfældigt’ her for knap 4 uger siden, faldt over et opslag om Den Frie Fakkel, undersøgte nærmere, og følte en dyb genklang indeni. Først forsøgte jeg at slå det hen, for det er en STOR beslutning, at ens børn skal skifte skole og mine børn har oplevet diverse virak i deres hidtidige opvækst, men jeg mærkede et dybt kald indeni, om at dette virkelig var værd at gå efter. Således mødtes jeg med skolelederen, oplevede lokalerne, som ligger i den rolige ende af Prinsessegade på Christianshavn(og deler gård med Sofiebadet og Christianshavn beboerhus). Og alt i mig sagde bare JA til at flytte børnene. Nu føler jeg mig velsignet over, at vi fik plads!

Den Frie Fakkels Vision:

Punkt 1

Talenter & passioner

Flere og flere børn i skolen tror, at de ikke er gode til noget. De har måske haft svært ved at læse på præcis det tidspunkt deres klassekammerater lærte det.

De føler sig forkerte og som en fiasko. Selv samme børn har rigtig gode evner for andre ting. Nogle har været matematisk dygtige, andre har været gode til at organisere og planlægge lege og løse konflikter, andre har tegnet virkelig godt eller kunnet danse. Men børnene har stadig følt, at de ikke var gode nok fordi de ikke mestrede læsningen på samme niveau som vennerne. Der sker ofte det, at børnene føler modvilje mod skolen og mod at lære generelt fordi de mærker, at fokus ligger på deres mangler. I de tilfælde er det ikke nok at fortælle barnet, at det er dygtigt til andre ting og at det ikke gør noget, at det har svært ved at læse. Hvis ikke man konkret viser, at de andre evner er vigtige og betydningsfulde, vil ordene blot bive tomme.

Vi vil gerne lave en skole der er med til at tænde børnenes indre flamme.

Hvorfor ikke bruge tid på børnenes interesser? Normalt bliver det fejet til side som irrelevant i skolesammenhæng. I virkeligheden er det noget af det mest relevante man kan tage fat på, da det er her motivationen for at lære ligger – uden motivation ingen indlæring. Hvis børnene styrkes i det de er gode til og interesserer sig for (talenter og passioner), står de stærkere og med større selvtillid når de er færdige med skolen. De oparbejder rigtige evner som de kan bruge til noget, frem for standardiseret ”viden” som de ikke kan huske. Når jeg skriver viden i citationstegn, er det fordi det faktisk først er viden, når det kan huskes og anvendes.

At finde barnets talent handler ikke om, at alle børn er omvandrende Einstein genier, Mozart komponister eller Ronaldo´er. Det handler om, at alle børn har deres styrker på forskellige områder. Det kan være hvad som helst; god til at lytte, god til at stå på rulleskøjter, god til at læse, god til sætte sig ind i andres følelser, god til at tegne, god til hovedregning, god til at fotografere, god til at huske årstal og begivenheder, god til at fortælle historier osv osv osv osv.

Det vigtige er, at børnene bliver set og taget alvorligt i netop det som de viser særlig interesse og evne for. Det vil altid blive gjort med øje for barnet, og ikke med øje for den voksnes ønske om at pace visse egenskaber frem.

Ofte ved folk ikke hvad de er gode til, eller så har de svært ved at anerkende det. Vi er ikke vant til at tale om det. Vi føler måske at man rager for meget op hvis man siger hvad man er god til. Men at anerkende egne evner er ikke det samme som at prale hvor andre kan føle sig mindre værd. Det handler blot om at se egne styrker og se andres.

Be good at what you love.

Punkt 2

Læring gennem leg og personlig erfaring

I skolen undervises der genem teori. Børnene sidder meget ned i løbet af dagen, og kigger i en bog. De skifter hvert 45. min mellem forskellige fag.

Men….. når man skal lære noget nyt er det vigtigt at det har rod i noget konkret. Det er vigtigt, at barnet kan se formålet og værdien i at lære stoffet. Hvis man skal lære om vægt vil det give mening at stå med noget i hænderne og selv veje det. På den måde læres det med flere sanser. Fremfor blot at skrive i en bog at 500 gr er et halvt kilo, får børnene en håndgribelig erfaring. Eksempel : man kunne bage en kage og igennem aktiviteten vil børnene skulle veje af. Det gælder om at gøre læringen meningsfuld. Alle vil gerne kunne se meningen med det de skal lære. Jo flere sanser der er involveret i læringen jo nemmere huskes det og kan anvendes.

Tænk på et barns første seks år før det kommer i skole. Tænk på den udvikling det gennemgår og alt hvad det lærer fra nyfødt til seks års alderen. Det er lært gennem leg, gennem eksperimenteren, forsøge sig frem, fejle og rejse sig igen og igen og igen. Det lærer at tale et eller flere sprog, det lærer at kravle, gå, løbe, hoppe, tegne osv. Det er ikke lært gennem teoretisk forståelse men gennem praktisk udførelse. Det er først når barnet starter i skole, at man pludselig skifter til at lære tingene i teori. Sid på en stol og lyt. Vi skal lære verden at kende ved at mærke den.

Learning is experience. Everything else is just information

– Einstein

Punkt 3

Meditation

Utallige undersøgelser viser, at meditation ændrer på hjernen så vi er bedre i stand til en hel række ting. Her er blot nævnt nogle få:

  • øget koncentrationsevne
  • bedre evne til at mærke hvordan man selv har det
  • bedre følelsesregulering
  • større empati
  • mindre stress hormon i kroppen
  • bedre indlæringsevne og hukommelse

Vi vil gerne implementere daglig meditation i skolen morgen og eftermiddag. Det giver god mening når der er så massiv forskningsbaserede resultater der viser, hvor gavnligt det er for os at meditere – særligt i en verden der bliver mere hektisk, mere online og med mere ”på-faktor”.

Med nyheder om, at helt små skolebørn bliver mere og mere stressede, lider af angst og depressioner når de bare burde være børn, mener vi, at der er brug for en afbalancering. Meditation er et simpelt værktøj som er yderst effektivt. Meditation kan gøres på mange måder.

I skolen vil det handle om at blive i stand til at fokusere på sit åndedræt. Vi vil sidde i 5-10 min og mærke luften komme ind og ud, mærke brystkassen og maven bevæge sig, og holde fokus på det. På den måde trænes ”opmærksomhedsmusklen.” Der er dermed ingen bestemt religion eller filosofi der ligger til grund for meditationen.

Punkt 4

Process frem for mål

Vi vil skabe fokus på process frem for mål. Alt for ofte er man meget optaget af det færdige resultat børnene kommer med. De får ros (og karakterer) baseret på det. Men det er påvist, at børn der får ros for deres resultat lærer mindre. Det sker, fordi et barn der har fået ros for resultatet ,vil se det som vigtigt, at få et godt resultat og ikke fejle. På den måde vil barnet være mere tilbøjeligt til, at bevæge sig på sikker grund og helst kun beskæftige sig med noget, som det ved det kan i forvejen.

Et barn der er blevet rost for forsøget, for eksperimentet – altså selve processen, vil se det som en naturlig del af læringsprocessen, at man kan tage fejl og må forsøge igen. Sådan et barn vil lære mere, for det er villigt til at udfordre sig selv med risiko for at fejle men med mulighed for at lære noget nyt.

Når børnene siger ”jeg kan ikke”, vil de lære at tilføje ordet ”endnu”. At sige ”jeg kan ikke endnu”,  sætter dem i stand til at forstå at alting kræver tid og øvelse.

De to herrer siger det så smukt og kortfattet:

 

“If you´re not prepared to be wrong, you´ll never come up with anything original”

– Ken Robinson

           “You never fail until you stop trying”

          – Einstein.

Punkt 5

Samarbejde

Vi vil gerne lære børnene at samarbejde på en værdifuld måde som gavner dem hele livet. Når hverdagen inkluderer børnenes talenter og passioner, bliver der også en naturlig bevidsthed om hinandens styrker. Man bliver ikke kun opmærksom på hvad man selv kan, men også hvad man ikke kan så godt som andre. Når børnene skal samarbejde, skal de lære at bruge hinandens styrker aktivt. På den måde lærer de, at det de ikke selv kan, kan andre udføre eller de kan lære det af dem, hvis det er nødvendigt. Det er jo også den måde vi voksne samarbejder med vores kollegaer.

Punkt 6

Kreativ tænkning

Kreativitet defineret som evnen til at få nye ideer der har værdi. I vores skolesystem deler man ofte kreativitet op. Der er ”kreafagene” som musik og billedkunst, og de faglige fag som matematik, sprogtilegnelse, biologi, geografi, historie osv.

Problemet med denne opdeling er, at vi også kommer til at dele mennesker op i kreative og ikke kreative. Vi har en ide om, at de kreative er dem  som er gode til musik, kunst, dans osv. De ikke- kreative er jakkesætsdrengene som er gode til f.eks matematik. Men kreativitet findes i alle aspekter af vores liv. Kreativitet er ikke bundet til bestemte områder. Vi vil gerne lave en skole hvor det kreative menneske sættes i centrum. Vi er nemlig alle kreative, men vi mister både evnen og troen på at vi er det, når vi har været gennem et standardiseret uddannelsesforløb. Hvis vi lærer at reproducere noget andre har tænkt og gjort, og derefter få en karakter/en vurdering af hvor godt vi klarede det, mister vi evnen til at se nye sammenhænge og nye muligheder.

Børn er født med utroligt kreative evner. Deres evne til at få nye ideer og bruge deres fantasi er enorm. Jeg synes børns ideer skal tages alvorligt og udbygges i fællesskab. De skal bevare evnen til at få en milliard nyde ideer, og så skal de lære at sortere i dem, og forsøge at føre nogle af dem ud i livet, justere og forsøge igen om nødvendigt. Børnene skal lære at løse problemer ved at prøve sig frem. Der må ikke kun være et facit til alting, da begynder de blot at gætte sig frem til det svar læreren søger. 1+1 vil altid være 2, men i mange andre sammenhænge vil der være mere end et rigtigt svar.

Einstein sagte at ”fantasi er mere vigtig end viden. For mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være”

Vi tror det er vigtigere end nogensinde at børn bliver problemløsende, og det kræver kreative evner.

Det kræver risikovillige mennesker der tør tænke nyt, prøve noget nyt, som kan indgå i ægte samarbejde velvidende deres egne evner og andres, og som har den indre ro og selvværd til at skabe sig det liv de ønsker, og være med til at bidrage til en positiv forskel for andre.

***

Lila har ofte været stresset og ked af det over konflikter i den store pigegruppe i sin Steinerklasse. Begge mine ‘tweens’ er yderst sensitive, og jeg er sikker på det bliver så enormt gavnligt for dem, at dels at have meditation på skoleskemaet, dels at det sociale rum er langt mere overskueligt og nænsomt, med kun 30 elever på skolen dete første år, og en gradvis forøgelse af skolen, efterhånden som flere klassetrin stykkes til.

Barndommen genudsendes ikke. Og netop derfor har jeg truffet dette valg for mine børns videre skolegang.

Læs selv meget mere om Den Frie Fakkel, ved at klikke på billedet herunder:

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flad mave på 1 minut