Womanifestos Ugebrev

Foreviget på Nationalmuseet: Kim Larsen sanghæfte

Jeg har aldrig gået det helt store op i idoldyrkelse, og er ikke rigtig den store ‘fan’. Men jeg har da indset, at det nærmeste jeg kom på at være dedikeret fan af en kunstner, var  Kim Larsen. Hans musik har altid været i mit liv, og som så mange andre danskere, har jeg et hav af minder af oplevelser akkompagneret af hans musik. Jeg var oprigtigt bekymret, da det kom frem, at han var ramt af kræft, og jeg blev virkelig ked af det, da det viste sig, at han tabte kampen d. 30. september i år, hvor hans jordiske legeme blev tomt.

I dagene efter var jeg temmelig engageret i begivenhederne omkring hans bortgang, og fik eksempelvis kontakt til grafittikunstneren MPO, som lavede det ikoniske maleri på plankeværket ind til Christiania af Kim Larsen.

Information var ude og interviewe Miki Pau Otkjær(MPO) til en større artikel d. 3.10.2018. Min kæreste og jeg mødte ham lige efter, og sjovt nok blev vores møde således foreviget som hovedbillede i Informations artikel. Her er det mig, der begejstret strækker armen ud for at hilse på Miki, den eminente grafittikunstner, og min kæreste, der står og giver ham hånden.

I forbindelse med det store historiske optog for Kim Larsen d. 5. oktober, lavede en veninde og jeg et sanghæfte i flere versioner, dels til selvprint, dels til at synge med i fra mobilen, dels satte jeg en version op der røg til trykkeriet, idet vi fik printet 1000 eksemplarer til uddeling. Jeg fik på få dage en sponsor aftale i hus med Hovedstadens kopicentral, og de gav en meget flot pris på disse tusind eksemplarer.

Sidenhen kom jeg i forbindelse med flere personer fra Nationalmuseet, som gerne ville have sanghæftet i deres samling. I den forbindelse var de også lidt hektiske omkring gerne at ville have samlet effekter ind fra det mindested, der opstod på folkets initiativ på Christianshavns torv. Det skulle ryddes af kommunen, og derfor tog jeg et hurtigt initiativ og sammen med min kæreste tog vi hen og samlede de mange ‘offergaver’, breve, bananer, øl mv, der var opstillet til Kim Larsens minde og tog ind og afleverede det på Nationalmuseet sammen med mit fine sanghæfte. Føler mig sådan lidt stolt over at have en kreation foreviget til eftertiden på Nationalmuseet.

Dele af sanghæftet jeg kreerede i samarbejde med Pia Vakker.

Det var en historisk stor reaktion fra folket, der udspandt sig, efter Kim Larsens død. Det var smukt at give et lille bidrag til afholdelsen af det fantastiske mindeoptog – Folkets hyldest, som var helt fantastisk at deltage i. Det er jo Kim Larsens musik, som gjorde ham levende i os alle, og den vil jo bestå til evig tid. Men jeg havde en sådan naiv overbevisning om, at netop Kim Larsen var udødelig. Det var han ikke, og selv den dag i dag, føler jeg sørgmodighed over hans bortgang, og hans død har skabt en dybere eftertanke omkring hvor flygtigt vore liv er. Vi må leve fuldt ud og elske, mens vi gør det!

Jeg er så vild med den grafitti MPO har lavet i Prinsessegade, og jeg har talt med mange, som ønsker billedet foreviget. Derfor har jeg lavet en kategori i min shop, med varer med dette skønne motiv som print. Tjek det ud – det kunne være en perfekt julegaveidé.

Herunder et større galleri fra dagene efter Kim Larsens død, fra optoget, fra mindestedet på Christianshavns torv, fra Prinsessegade mv.

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Womanifestos Ugebrev