På Womanifesto bloggen vil jeg blogge om mit liv og min livsstil, mine tanker, visioner og talenter, som har fundament i dels den version af visdom og ‘Streetwiseness’ jeg har opnået gennem en stærkt levet liv med en masse livsudfordringer og som mor til 5 børn, dels mangeårig træning og uddannelse indenfor energiarbejde, bevidsthedsarbejde, feminint lederskab, spiritualitet, mentoring, undervisning, kreativitet, kunst, design.

Womanifesto er stedet hvor bevidste kvinder mødes, og jeg vil løbende opdatere tilbud og inspiration, der tjener den bevidste, skabende kvinde.

Jeg er mor til 5 vidunderskabninger født i perioden 2000-2017. Jeg sværger til Steiner som læresystem, til økologi, etik, kreativitet, frihed, kærlighed og vildskab. Jeg er ukueligt livskraftig og optimistisk, og jeg er både en vild kunstnerinde og en lavpraktisk hverdagsromantiker som finder tryghed i dagligdagens trummerum. Jeg vægter min moderrolle højest af alt, jeg er kæreste med en vildbasse af en mangeårig christianit og jeg elsker Christiania så dybt som man kan.

Velkommen!