Herrens mark

Eet af de kosttilskud jeg bruger i det daglige, er Herrens mark mælkebøtteekstrakt:

Her en frisk og struttende mælkebøtte i min plæne i dag. Jorden og planterne trives stort i denne nytilkomne ‘normale’ danske sommer…

Herrens Mark Mælkebøtteekstrakt

Mælkebøtten (Taraxacum officinale) har op gennem historien været både elsket og hadet. Faktisk bærer den ikke færre end 125 danske navne, lige fra Vorherres Solblomst til Fandens Mælkebøtte. Det latinske ”officinale” henviser til, at Mælkebøtten er en lægeurt.

Mælkebøtten er kendt fra tidlige bibelske skrifter, og urtekyndige både i Østen, Mellemøsten og Europa har anvendt den op gennem tiden. Munkene dyrkede den fx i deres særlige klosterhaver, og kineserne benytter den stadig flittigt den dag i dag.

Det er særligt på grund af sine bitterstoffer, at mælkebøtten er og har været skattet naturmedicin. Den er blevet sat i forbindelse med god fordøjelse, udrensningsprocesser og et deraf større velvære i kroppen og lindring af trætte og ømme led.

Mælkebøttesaften er et alsidigt detoxprodukt med rigtig mange anvendelsesmuligheder og kan været til glæde for alle.

Saften fremstilles af pressesaften af friske økologiske blade, blomster og rødder. De friske, smørgule blomster og grønne blade høstes i foråret, på det tidspunkt hvor de indeholder mest saft og kraft. Tilsvarende høstes rødderne i efteråret, hvor den højeste koncentration af bitterstoffet findes i plantens rødder.

Mælkesyregæring

Det helt unikke ved produkter fra Herrens Mark er processen omkring mælkesyregæring – eller fermentering – som det også kaldes. Fermenteringen med mælkesyrebakterier er en naturlig proces, og den hjælper os med tre ting på én gang.

Dels betyder fermenteringen, at ekstraktet når en pH-værdi omkring 4, hvor det kun er mælkesyrebakterier, som trives. Det er derfor ikke nødvendigt at tilsætte alkohol eller andre konserveringsmidler.

Derudover påvirker fermenteringen kroppens mulighed for at optage de bitterstoffer fra mælkebøtten, vi gerne vil have glæde af. Bitterstofferne er nemlig naturligt bundet til sukkermolekyler (glykon form). Men fermenteringen adskiller sukkermolekylerne fra bitterstofferne, (aglykon form) og giver dem dermed en form, der kan optages direkte gennem tarmvægen over i blodbanen.

Endelig er ekstraktet ikke paseuriseret, hvilket bevarer de levende mælkesyrebakterier, og de er med til at understøtte en god fordøjelse.

Du får altså to produkter i samme karton. De gode urteekstrakter og de levende mælkesyrebakterier. Og så er det hele konserveret uden alkohol eller andre konserveringsmidler.

Anvendelse, dosering og holdbarhed

Mælkebøtteekstrakt fra Herrens Mark leveres i en 2-liters bag-in-box. Bag-in-box princippet sikrer en stabil, praktisk og hygiejnisk emballage. Efterhånden som posen tømmes, vil den falde sammen om det resterende indhold. På denne måde undgår man iltning af produktet og dermed sikres holdbarheden så længe som muligt.

Holdbarheden efter tapning minimum 12 måneder ved stuetemperatur – dog bedst før kartonens datomærkning.

Mælkebøtteekstraktet har en syrlig-bitter smag. Det er bedst at drikke det rent, da den bitre smag på tungen stimulerer udskillesen af galde. Men ved behov kan man blande med frugtsaft – allerbedst solbærsaft. Smager bedst koldt.

Dosering

  • Uge 1: 30 ml dagligt
  • Uge 2: 60 ml dagligt
  • Uge 3: 90 ml dagligt
  • evt. uge 4: 120 ml dagligt
  • Herefter 30-60 ml dagligt, efter behov.

Produktets indhold af mælkesyrebakterier varierer pr. dosis: 30-60 ml. svarer til et indhold på 1-2 milliarder mælkesyrebakterier.

Om Herrens Mark

Herrens mark udspringer fra Broendegården – en firlænget gård på Vestfyn tæt på Lillebælt. Her dyrker Michael Morh Jensen de samme marker som sin morfar og hans far før ham.

Michael har siden 1989 arbejdet som økologisk grøntsagsavler, men i 2010 overtog han produktionen af dét, der dengang hed Fynsk Mælkebøttesaft, men som siden har gået under navnet Mælkebøttesaft fra Herrens Mark. En omlægning af produktionen, der lå helt i tråd med Michaels mangeårige forkærlighed for sammenhængen mellem natur, krop og psyke og en interesse for, hvordan dét, vi spiser og drikker, også påvirker os. I 2011 udvidede Herrens Mark med rødkløverekstrakt og hele produktionen er i dag helliget kosttilskud og ekstrakter.

Stedet summer af liv året rundt, for ud over de tre fastansatte medarbejdere i Herrens Mark, hvoraf de to bor i egen lejlighed på gården, danner Broendegården også ramme om Michaels hustru – Helle Wullf Hansens virke som kraniosakralterapeut og bevægelsespædagog.

Historien

Herrens Mark står på skuldrene af Martin Lægteskovs opfindelse Fynsk Mælkebøttesaft, der i dag bærer navnet Mælkebøtteekstrakt fra Herrrens Mark.

En opfindelse der så dagens lys, fordi Martin Lægteskov havde det skidt efter en arbejdsulykke. Han blev anbefalet at prøve mælkebøtter, og han begyndte derfor at spise og presse saft af mælkebøtter. Det syntes at hjælpe, og rygterne om mælkebøtternes virkning løb hurtigt. Derfor blev saften sat i produktion, og Martin Lægteskov blev berømt som ”Den kloge mand i Assens”.

Han måtte dog hurtigt sande, at han ikke selv kunne dække efterspørgslen på mælkebøtteekstrakt, og han indgik derfor et samarbejde med familien Brandt, som siden 1965 og frem til 2010 fremstillede Fynsk Mælkebøtteekstrakt på gården Nakkelund nord for Assens. Og de gav så igen produktionen videre til Michael Mohr Jensen i 2010.

Kilde: Herrens mark

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

EmediateAd


Tilføj en kommentar

Vær opmærksom på, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.