Hjemme med sygt barn

Min yngste – Lotus – har været sløj her over weekenden, og er hjemme i dag. Derfor går livet helt langsomt. Vi putter og nusser, leger med kattekillinger, hun gynger i sin fede hængegyngehest fra Middelaldermarkedet, vi ser Ramasjang, spiser frugt og øko vingummibamser.

I går gav jeg hende karbad og dampbad, hvor jeg lod det varme vand løbe i vasken med pebermyntedråber, således der dannedes lutrende damp til at løsne i forkølelsen og hosten.

Hun får broncosin hostesaft fra Heel, og jeg knaser santasapina halsbolscher fra A. Vogel som hun så får at sutte på.

I denne omgang har hun ikke haft så meget feber, men en god og effektiv behandling, jeg har brugt til mine børn i mange år, er eddikesokker mod feber:

Feber i forbindelse med en infektion er tegn på, at kroppens immunforsvar fungerer. Virus og bakterier bliver slået ihjel ved den forhøjede kropstemperatur. Man bør derfor ikke straks forsøge at slå feberen ned, fordi man derved forlænger sygdommens forløb.

Men – og det gælder specielt for børn og ældre – feberen må heller ikke blive alt for høj, fordi det kan bringe hjerte og kredsløb i fare. Får man høj feber, findes der dog et fremragende husråd uden bivirkninger: Eddikesokker.

Rør en halv liter varmt eller koldt vand (alt efter, om feberen får patienten til at fryse eller svede) med 5 spsk. æbleeddike. Gennemvæd et par bomulds- eller fåreuldssokker i blandingen, vrid dem og træk dem på patientens fødder. Træk et par tørre sokker ovenpå.

Eddikesokkerne virker oftest allerede efter 10 minutter. Så er de tørre og har dermed begyndt deres virkning. Men man kan også gentage proceduren med et par andre gennemvædede sokker.

Tak fordi du læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis du føler for det. Kærligst, Olympia

EmediateAd


Tilføj en kommentar

Vær opmærksom på, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.