Identitetsdannelse

Jeg var til Satsang-Healing cirkel i går aftes i huset Innanna på Østerbro, med Vera Rahbek og Uffe Jonas. Det er én af de største oplevelser i mit liv. Disse mennesker kan deres kram. Jeg er dybt imponeret. Det forløb over 2 timer og 40 minutter. Vi startede med en guided meditation, siden modtog alle i cirklen individuel healing på skift, og skiftevis af både Vera og Uffe. Energien var så markant, så effektiv, og jeg har aldrig oplevet healingsenergier lignende. Det var fantastisk at opleve de to meget forskelligartede essenser, fra henholdsvis den meget feminine, kreative, sprudlende Vera og den meget maskuline, visdomsbaserede, bundrolige Uffe. Jeg blev både opløst i organiske levende billeder af sprudlende liv, og svøbt i den dybeste, tryggeste, varme, tykke kåbe af ro, væren og hvilen i mig selv. Det var overmåde fantastisk! Cirklens sidste element var selve satsangen, en bevidst dialog mellem os deltagende og de to facilitatorer, som bragte så meget lys, klarhed, indsigt med sig. Temaet for en sådan kan ikke planlægges på forhånd, men sprang frem i feltet, som afbalancering mellem det maskuline og det feminine, og dét at læne sig tilbage i væren – i nuet, og tage imod livet.

Vi skal tage imod livet, før vi kan give. Vores identitet opstår, når vi hviler i denne væren, og modtager livet og det livet har til os. Så mange af os er dybt kodede til at yde før vi kan nyde, at have fokus på at give – ofte for at modtage. Typisk bruger mange af os dét at give, som en manipulation for at opnå et bestemt resultat, opnå en bestemt reaktion eller anerkendelse, og da er det at give slet ikke generøst, men istedet et krav til den anden. Først når vi er i stand til at læne os tilbage ind i væren, og modtager livet, modtager de nødvendige forsyninger, kan vi give i en ren ånd.

Jeg er via både min opvækst og hele den kollektive prægning af det kvindelige gennem mange generationer, trænet i og kodet til medafafhængighed. Jeg lærte tidligt i dette liv, at have et stort fokus på min omverden, på at have sensorer ude, for at registrere de mange ofte ildevarslende skift i mine ‘omsorgsgivere’. Det felt jeg befandt mig i var ikke forudsigeligt eller trygt, og jeg lærte tidligt at have min opmærksomhed uden for mig selv, som en form for nød og forebyggelse. Jeg lærte at jeg afhang af min omverden. Jeg lærte at forsøge at tilpasse mig, for at stille den tilfreds. Være det rette – stille, sød, artig, hjælpsom, kærlig, god, usynlig, givende, rigtig, venlig mv, for at opnå de gode resultater fra min omverden, opnå anerkendelse, opnå et spejl af mit jeg, som var til at leve med, overleve med.

Jeg er begavet med nogle helt ufatteligt viise mennesker i mit felt, som støtter mig i min bevidsthedsgørende rejse og i min søgen ned i min integration af mit jeg. Det bevæger mig simpelthen så dybt. Jeg føler mig meget meget rig. Hovedparten af disse mennesker er jeg blevet forbundet med via eller på facebook, og blot dét gør, at jeg ikke forstår den megen kritik af facebook som medie. For mig er det en uvurderlig vidensbank, og et dybt og vedkommende kærlighedsforum. Alting er jo hvad man gør det til.

Natten efter min indlæggelse havde jeg et meget skræmmende mareridt, og mareridt har jeg generelt sjældent. Men i denne nat drømte jeg, at jeg blev jagtet af min meget vrede og skræmmende mand, som råbte af mig, greb mig og pressede mig hårdt i mit solar plexus, mens han kvalte mig. Jeg råbte på hjælp, men min stemme var uhørlig. Jeg vågnede af dette mareridt tre gange fordi jeg spjættede udenfor drømmen med min krop, og når jeg lagde mig ind i søvnen igen, drømte jeg det igen, som et loop. Dén nat skrev jeg ind i mit visdomsforum på facebook, beskrev drømmen og bad om tolkning. Min gode fælle Kim, kom med en meget klar og meningsfyldt tolkning, hvor han beskrev, at det maskuline i mig selv – repræsenteret i min mand der kvalte mig i drømmen, fuldstændigt havde udslettet mit jeg.

Det var så krystalklart og repræsentativt, for det der hændte i min ydre virkelighed i tiden op til mit sammenbrud. Den dag jeg brød sammen, følte jeg mig udslettet, invaderet. Jeg flygtede fra min mand, løb barfodet gennem parken, og gemte mig i tre timer. Jeg kunne ikke finde hjem indeni, der var intet sted indeni der var hjemme længere. Jeg fantaserede om at flygte fysisk, tage et fly væk, og skabe et nyt liv. Jeg kunne ikke finde balance. Jeg besluttede mig den dag for at give alt jeg ejede væk eller brænde det. Jeg græd i telefonen til mine børns far, og udtrykte, at jeg ikke kunne klare mere pres, mere had, fra dem – mændene. Jeg brændte mine ting, især med fokus på de billeder jeg havde malet og på mine tekstile materialer, perler mv, som jeg laver mine billeder og mit tekstil design med. Jeg brændte hellige symboler, som Buddha og engle figurer. Jeg opfordrede min mand til at slå mig ihjel. Jeg skar mit hår af med en stor kniv. Jeg drak mig fuld. Jeg var helt og aldeles ude af mig selv, jeg kunne intet sted finde indeni, der var mit, jeg kunne ikke finde hjem, og mit fokus lå på den vrede, den hårdhed, den modstand, jeg oplevede fra det maskuline. Jeg ville så gerne bare holdes, og kunne læne mig op af en maskuline søjle, men det var ikke at finde nogetsteds.
Det var en rædselsfuld oplevelse. Men det var også denne, som vækkede mig. Således blev dét sammenbrud, og den efterfølgende indlæggelse, en gave og en velsignelse på min vej.

Forleden læste jeg i en dialog på facebook en kommentar, fra ovennævnte tolker af min drøm. Han er en meget viis og vidende mand. Det rørte mig så dybt og skabte en dyb forståelse for en dynamik der udspiller sig i os, og mellem os mennesker. Jeg har omformuleret en smule i teksten.

Kristus tilføjede budene:
Du skal elske din Gud
Du skal elske din næste som dig selv
Du skal forlade din fader og din moder
Du skal give kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Gud er

Disse bud erstatter alle bud i det gamle testamente, så kun visdommen er tilbage.

Det gamle testamentes religion og budene i det gamle testamente, var beregnet på en stammekultur, der mentalt stod på samme niveau som børn i dag, hvor jeg-bevidstheden endnu ikke rigtigt er brudt igennem. Voksne mennesker med et barns bevidsthed kan have svært ved at finde sig til rette i en civilisation.
(dem er der naturligvis mange af endnu)

Kristendommen indvarslede den ny jeg-bevidsthed, hvor vi skal gøre os fri af stammen og forældrene, hvor vi skal give kejseren hvad hans er, men ikke imod vores samvittighed, vi skal ikke længere rette os efter stammens ældste eller familiens ældste.

Du skal elske din næste, det vil sige du er ikke længere begrænset til stammens (familiens) medlemmer.

Du skal elske dig selv, ~ dvs. dit nye jeg.

Du skal elske Gud, ~ dvs. dit højere jeg.

Kilde: Kim Graa Munch

Heri står beskrevet, at det gamle testamentes religion, var beregnet på en stammekultur, der mentalt stod på samme niveau som børn, en bevidsthed, hvor jeg-identiteten ikke rigtigt er brudt igennem. Og det slog mig, hvor kort vej vi mennesker er nået siden da. Hvor primitive vi stadig er. Hvor uintegreret vores ‘jeg’ er, hvor afhængige vi er, hvor lidt vi hviler i os selv. Vi er for mestedelen af os ikke blevet favnet i at integrere og afdække vores ‘jeg’, som børn, i vores opvækst. Vi er blevet og bliver, afrettet, tilrettet, til at passe ind, til at følge de kodekser der af uanede grunde nu engang er blevet skabt, for hvordan ‘man’ skal være, gøre, lade. Afretningen og tilretningen foregår overalt i vores samfund. Der er selvbeststaltede bødler og dommere overalt. Hele vores etablerede skolesystem baserer på afretning, tilretning, effektivisering. Som børn vokser vi ikke op med kontakt til vores kerne, til vores unikke selv. Vi lærer at afkode omverdenen krav og forventninger, og skaber os selv ud fra dette. Vi er typisk slet ikke i stand til, med vores forhåndenværende midler og læring, at efterleve de bud, som Jesus bragte frem, som en erstatning for budene i det gamle testamente. Vi er stadig en primitiv stammekultur, og følger ‘de ældres’ foreskrifter, følger vores forældres kodninger og prægninger, er afhængige af ‘de ældre’, af vores forældre – fysisk eller psykisk, når vi agerer i verden. Vi bevæger os i verden med de masker vi har lært er passende. Vi skjuler det vi har lært er ‘ikke velset’. Vi spiller en rolle, og forsøger så godt vi kan, at passe ind og manipulere vores omverden til at have et bestemt indtryk af os. Vi er ikke istand til at vælge selv, og være rene i vores væren ‘jeg’. Vi kender ikke Gud i os selv. Vi har ikke forladt vores forældre. Vi føjer stadig kejseren. Vi er stadig bundet af stammen, af genetikken, og udtaler vendinger som ‘blod er tykkere end vand’. Vi er ikke nået særlig langt.

Mit arbejde lige nu, baserer på at vikle mig ud af alt dette. Jeg er hjemme lige nu. Mit sammenbrud og min indlæggelse, min diagnose tilpasningsreaktion, hele dette kolosale wake-up call, jeg har fået herigennem, har bragt mig hjem. Men det er skrøbeligt og sårbart. Jeg træder forsigtige skridt. Jeg har brug for en meget markant afgrænsning af ‘mit felt’. Jeg er streng omkring mine grænser og mit fysiske rum, som jeg KRÆVER at have, eje og varetage. Jeg går helt ud til træerne og hækken omkring min kolonihavegrund. Dette er min rugespa, min healingsbeholder, mit jeg-integrationsrum. Det er en STOR proces. Jeg er SÅ taknemmelig for alle de fantastiske mennesker, der er trådt ind i mit felt med nærvær, støtte, vejskilte, vedkommenhed, forståelse, visdom, kærlighed. Det er et helt særligt sted, på rejsen, jeg er lige nu. Jeg er mig. Jeg vil ikke være nogen anden. Jeg vil ikke leve op til nogens krav eller forventninger for mig. Jeg vil ikke manipulere mig selv eller lade andre manipulere mig til, at dække en andens egen manglende integration af dette jeg, en andens tomrum eller hulhed.

Jeg er i mit eget tomrum. I afdækkelsen af mig. I søgenen ind i mig, min essens, min kerne. Jeg undersøger og opdager hvem jeg er. Herfra opstår jeg. Jeg er i mig. Det er det mest fyldige, smukke og rolige sted jeg nogensinde har befundet mig. Jeg er hjemme.

Skulle du have interesse i at deltage i næste Satsanghealing cirkel med Vera og Uffe, som foregår d. 9.9. i huset Innanna, kan du kontakte dem på
tlf. 56502555,
sms 60953588,
eller på mail: uffejonas@mail.dk.
Det koster 150 kr.
Facebook eventet er her

were in the void



EmediateAd


Tilføj en kommentar

Vær opmærksom på, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.